Entreprenør havde krav på betaling for forcering, som var iværksat som følge af bygherres (uberettigede) varsling om dagbod
Spørgsmålet om, hvem der bærer ansvaret og omkostningerne for et byggeris forsinkelse er ofte et tvistepunkt mellem bygherren og entreprenøren.
Voldgiftsretten har i en afgørelse fra 5. juli 2024 taget stilling til spørgsmålet om hovedentreprenørens ret til bl.a. tidsfristforlængelse og betaling for forcering, som blev iværksat på grund af bygherres varsling af dagbod.
I sagen var der indgået en aftale mellem bygherre og hovedentreprenør om udførelse af separationskloakering. Der var aftalt en samlet entreprisesum på ca. 10,9 mio. kr. ekskl. moms, og AB 18 var gældende for aftalen.
Få måneder efter arbejdets påbegyndelse, fremsendte hovedentreprenøren en revideret arbejdsplan med krav om tidsfristforlængelse, første gang i august 2022. Ifølge hovedentreprenøren skyldtes forsinkelserne bl.a. projektændringer, ekstraarbejder og forsinkelser, der i øvrigt kunne henføres til bygherres forhold.
Bygherre afviste konsekvent kravene om tidsfristforlængelse, og varslede i september 2022 dagbod, som blev fastholdt efterfølgende. Som følge af bygherres fastholdte varsling om dagbod, så hovedentreprenøren ikke andet valg end at mande betydeligt op for at indhente den omdiskuterede forsinkelse (forcering). Hovedentreprenøren mente at have krav på 200 dages tidsfristforlængelse, men som effekt af forcering blev projektet alene forlænget med 69 dage, hvoraf kun 25 dage blev anerkendt af bygherre.
Efter byggeriets aflevering opstod der derfor en tvist mellem parterne om hovedentreprenørens ret til betaling for forcering, hvorfor hovedentreprenøren anlagde en voldgiftssag mod bygherre.
Voldgiftsrettens kendelse
I forhold til byggeriets forsinkelse lagde voldgiftsretten vægt på, at hovedentreprenøren løbende havde fremsendt arbejdsplaner med varsling om tidsfristforlængelse, som bygherre konsekvent havde afvist og undladt at tage stilling til eller gå i dialog om.
Voldgiftsretten kom efter en samlet vurdering frem til, at hovedentreprenøren havde krav på tidsfristforlængelse og kunne forcere på bygherres regning. Dette navnlig fordi hovedentreprenøren havde indhentet en del af forsinkelsen ved forcering, som var en direkte følge af bygherres varsling af dagbod. Hovedentreprenørens forceringskrav blev fastsat skønsmæssigt til 3,5 mio. kr., da der ikke kunne fremlægges fuld dokumentation for de faktiske omkostninger for opmanding.
Voldgiftsretten fandt desuden, at bygherres krav på dagbod var uretmæssigt, henset til hovedentreprenørens løbende fremsendelse af arbejdstidsplaner med anmodning om tidsfristforlængelse, som voldgiftsretten anså berettiget. Bygherre havde løbende under byggeriets udførelse ønsket ændringer til projektet, hvilket efter en samlet vurdering medførte, at bygherres dagbodskrav følgelig blev afvist, og entreprenøren fik medhold i tidsfristforlængelsen.
Hvad kan vi lære af kendelsen?
Kendelsen bekræfter, at illoyal adfærd, uanset om den udøves af den ene eller anden part i byggeri, medfører et ansvar. En varsling af dagbod, der viser sig at have været uberettiget, påfører bygherren det økonomisk ansvar for ekstraomkostninger, når entreprenøren bliver nødsaget til at forcere arbejdet for at imødegå de truende sanktioner.
Bygherre skal derfor være varsom med helt at undlade at indgå i dialog om eller tage stilling til krav fra entreprenøren om tidsfristforlængelse, idet en uberettiget varsling om dagbod kan komme bygherre til skade.
Entreprenøren skal samtidig iagttage sin pligt til, jf. princippet i AB 18 § 41, stk. 2, om klart og tydeligt at varsle forcering over for bygherre inden forcering påbegyndes, da meddelelse herom kan være afgørende for at dokumentere sammenhængen mellem forceringen og bygherres uretmæssige adfærd.
Voldgiftsrettens kendelse er gengivet i TBB 2024.1075 / C-16430. Kendelsen behandlede desuden spørgsmål om ekstraarbejder.
Hos AGENDA advokater bistår vi byggeriets parter i flere aspekter inden for entrepriseretten, både i forbindelse med byggeaftalernes indgåelse, under udførelsesfasen og ved eventuelle tvister efter aflevering.
Henvendelse herom kan ske til vores specialister på området – advokat Henrik Thorup Pedersen, htp@agendaadvokater.dk, advokat Mille Brysting Jeppesen, mbj@agendaadvokater.dk og advokatfuldmægtig Sofie Busk Simonsen, sbs@agendaadvokater.dk
