Morten S. Olsen
- Advokat (L), partner
- Tlf. +45 88 44 11 31
- Mail: mso@agendaadvokater.dk
Om Morten
Advokat Morten S. Olsen er specialiseret inden for udvikling og overdragelse af fast ejendom samt inden for det selskabsretlige og skatteretlige område i navnlig omstruktureringer, M&A og generationsskifte.
Som specialistadvokat inden for fast ejendom har Morten ledet en lang række ejendomstransaktioner og ejendomsudviklingsprojekter med alt fra indledende juridisk due diligence, forhandlinger til kontraktudarbejdelse, udlejning og salg. Morten har betydelig erfaring som forhandler, et solidt kendskab til ejendomsmarkedet og et stort netværk i ejendomsbranchen.
Morten engagerer sig i rådgivning omkring ESG, navnlig i relation til fast ejendom, hvor Morten er certificeret af Rådet For Bæredygtigt Byggeri som DGNB Professional.
Med rig erfaring fra såvel revisionsbranchen som advokatbranchen yder Morten rådgivning om og tilrettelæggelse af generationsskifter og omstruktureringer samt rådgivning omkring selskabsstiftelse, selskabsstrukturer, kapitalændringer, ejeraftaler mv.
Mortens arbejde er præget af en kommerciel og løsningsorienteret tilgang til den juridiske rådgivningsopgave. Morten er desuden ledelsesmedlem i en række selskaber og rådgiver ofte virksomhedsledelser på strategisk niveau.