Vi søger 1-2 ambitiøse og udadvendte erhvervsadvokater

Er du en dygtig, udadvendt, ambitiøs advokat og frem for alt en god kollega? Så er det måske dig, vi søger!

AGENDA advokater søger en eller flere erhvervsadvokater med højt fagligt niveau og forretningsmæssig forståelse. Vi forventer, at din faglige profil matcher en eller flere af vores specialer, og at du har naturligt talent for og interesse i at opbygge solide og langvarige relationer både i forhold til kollegaer og i forhold til nuværende og kommende kunder.

Vi er et erhvervsorienteret kontor med specialer inden for selskabsret, fast ejendom, entrepriseret, erhvervs- og boliglejeret, persondataret, ansættelsesret, insolvens, inkasso og ikke mindst med rets- og voldgiftssager.

Vores virksomhed er dynamisk og kendetegnet ved en flad struktur og en meget uformel og behagelig omgangstone. Med afsæt i høj faglighed og en kommerciel tilgang i vores arbejde, prioriterer vi at levere vores rådgivning på en forståelig og pragmatisk måde med fokus på den gode kundeoplevelse.

Samtaler afholdes løbende. Ansøgningsfrist 15. juni 2023. Ansøgning sendes til ps@agendaadvokater.dk. Løn og tiltrædelse efter nærmere aftale.