”Det er en hemmelighed, og du må ikke sige det til nogen”.
12. November 2018
Reguleringen af forretningshemmeligheder var tidligere placeret i en række forskellige danske love, herunder især markedsføringslovens § 23, men er nu samlet i den nye lov. Pligten til at hemmeligholde særlige oplysninger, herunder sådanne som er kommet til kendskab gennem erhvervs- eller ansættelsesforhold, er derfor ikke ny. Loven indeholder dog alligevel nogle nye bestemmelser, der er relevante i forhold til beskyttelsesværdige forretningshemmeligheder.
Først og fremmest indeholder den nye lov en definition af begrebet forretningshemmelighed, hvilket ikke tidligere har fandtes. Definitionen lovfæster den hidtil gældende opfattelse i henhold til markedsføringslovens § 23, nemlig at en forretningshemmelighed er en oplysning, der er:
- hemmelig,
- har en handelsværdi og er
- underkastet rimelige hemmeligholdelsesforanstaltninger
Mens 1. pkt. kan virke indlysende, er det værd at notere sig, at pkt. 2 og 3 i praksis indebærer en begrænsning af de oplysninger, der er egnede til at kunne nyde beskyttelse efter loven.
Derudover er hensigten med den nye lov, at det skal blive lettere at få nedlagt et forbud, såfremt der bliver konstateret uretmæssig brug af en forretningshemmelighed.
Før lovens ikrafttræden ville man være henvist til retsplejelovens regler om midlertidigt forbud i tilfælde af uretmæssig brug af en forretningshemmelighed. Ifølge retsplejelovens regler er det en forudsætning for at nedlægge midlertidigt forbud, at den uretmæssige brug vil påføre uoprettelig skade inden sagen kan nå at blive behandlet i en almindelig civil retssag.
Dette er ændret i den nye lov om forretningshemmeligheder, idet retten nu kan meddele forbud, hvis det godtgøres eller blot sandsynliggøres, at:
- der foreligger en forretningshemmelighed,
- sagsøgeren er forretningshemmelighedshaveren og
- forretningshemmeligheden er blevet erhvervet ulovligt eller bruges ulovligt, eller at der er nærliggende risiko herfor
Den nye lov er således tiltænkt at gøre det lettere at få nedlagt forbud i tilfælde af krænkelser af forretningshemmeligheder, således at de skadegørende virkninger kan begrænses.
Endelig kan den nye lov give bedre mulighed for kompensation for skadevirkningerne ved misbruget, idet der åbnes op for at inddrage den fortjeneste, som krænkeren har opnået, i erstatningsopgørelsen. Hidtil har virksomhederne været underlagt et krav om at skulle dokumentere et egentligt økonomisk tab, hvilket ofte har udgjort en vanskelig bevisbyrde uanset om der foreligger en åbenbar krænkelse.
Hos AGENDA advokater er vi specialiseret i at bistå såvel virksomheder indbyrdes som ansatte med udformning af og stillingtagen til kontrakter med klausuler om hemmeligholdelse og beskyttelse af forretningshemmeligheder, ligesom vores procesafdeling står klar til at hjælpe i de situationer, hvor hemmeligholdelsespligten er blevet tilsidesat.
