Gæld opstået i forbindelse med kriminalitet skal kunne inddrives i pensionsmidler

Pensionsmidler har længe været at anse som et livsgrundlag for den enkelte borger, og pensionsmidler er da også i retsplejeloven oplistet i sammenhæng med understøttelse eller anden hjælp fra det offentlige, hvor netop disse midler er undtaget fra at kunne  danne grundlag for udlæg.

En kreditor kan derfor som udgangspunkt ikke foretage udlæg i en debitors pensionsmidler, da disse midler anses for at være nødvendige for debitorens underhold.

Justitsministeriets lovforslag om at kunne inddrive gæld, som er opstået i forbindelse med kriminalitet, i den kriminelles pensionsmidler, er derfor en undtagelse til den ellers vide beskyttelse af en debitors pensionsmidler.

Hensynet til samfundet

Lovforslaget lægger op til, at der skal kunne foretages udlæg i debitorens pensionsmidler for krav på konfiskation, erstatning og godtgørelse i anledning af en strafbar handling, for hvilken debitoren er idømt fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter, når den strafbare handling har medført et udbytte.

Hensynet er, at det ikke må kunne betale sig at begå kriminalitet, og for at sikre dette er det afgørende, at personer, der begår kriminalitet, ikke alene straffes men også fratages en eventuel økonomisk vinding, de måtte have opnået.

Det er Justitsministeriets opfattelse, at de eksisterende, begrænsede muligheder for kreditorforfølgning i pensionsmidler er til hinder for at imødegå urimelige tilfælde af kreditorbeskyttelse, hvor udbytte fra kriminalitet direkte eller indirekte kan gemmes væk på pensionsopsparinger. Justitsministeriet finder derfor, at der bør gennemføres en ændring af visse af de eksisterende kreditorbeskyttelsesregler, så muligheden for kreditorforfølgning i pensionsmidler udvides.

Hensynet til debitoren

De forsørgelseshensyn, der ligger bag pensioner, taler efter Justitsministeriets opfattelse imod en fuldstændig afskaffelse af kreditorbeskyttelsen for pensioner. Pensioner, der har karakter af sociale ydelser, f.eks. folkepension og førtidspension, bør derfor fortsat være omfattet af kreditorbeskyttelsen, og kreditor kan således ikke foretage udlæg heri. Udbetalingerne efter disse love har karakter af skattefinansierede, sociale ydelser og har ikke karakter af en opsparing.

Reglerne om trangsbeneficiet i retsplejeloven vil også fortsat gælde uændret. Der kan således ikke foretages udlæg i debitorens pensionsopsparing, i det omfang det er nødvendigt til opretholdelse af en beskeden levefod for debitoren og dennes husstand.

Justitsministeriet finder derudover, at den foreslåede ordning kun bør gælde i samme omfang, som debitoren selv har et krav om udbetaling hos den, der skal udbetale pensionen. Der lægges dermed ikke op til, at kreditorerne skal kunne fortrænge vilkårene i pensionsaftalen. Hvis debitoren eksempelvis først har mulighed for at få pensionen udbetalt, når en bestemt alder opnås, kan heller ikke kreditor forlange pensionen udbetalt på et tidligere tidspunkt end dette. Har debitoren derimod en mulighed for at få udbetalt sin pension på et tidligere tidspunkt, bør det samme gælde for den kreditor, der foretager retsforfølgning i et sådant pensionskrav.

Hvis du har spørgsmål til gældsinddrivelse, er du mere end velkommen til at række ud efter en af vores specialister på området – advokatfuldmægtig Ellen Bang Stærmose, ebs@agendaadvokater.dk, eller advokatfuldmægtig Simon Andersen, sa@agendaadvokater.dk