Er du vores nye studentermedhjælper?

agenda advokater bygning

AGENDA advokater søger en ambitiøs, serviceminded og udadvendt studerende, der kan se sig selv arbejde i en dynamisk og moderne advokatvirksomhed i støt vækst.

Ligger du forrest i feltet på din årgang? Har du flair for erhvervsret, insolvens, inkasso og/eller fast ejendom? Så er du måske den studerende, vi søger.

Hos AGENDA advokater beskæftiger vi os med de fleste erhvervsretlige emner med speciale inden for selskabsret, insolvens og fast ejendom. Vi beskæftiger os tillige med entrepriseret, erhvervs- og boliglejeret, inkasso og ikke mindst med rets- og voldgiftssager.

Vores kontor er kendetegnet ved en flad struktur og en meget uformel og behagelig omgangstone. Med afsæt i høj faglighed og en kommerciel tilgang i vores arbejde prioriterer vi at levere vores rådgivning på en forståelig og pragmatisk måde med fokus på den gode kundeoplevelse.

Til vores team af legal trainees søger vi både bachelor- og kandidatstuderende.

Du skal som minimum være i gang med dit 2. år på studiet. Vi forventer, at du er ambitiøs, initiativrig og løsningsorienteret. Du er tillige imødekommende og går til alle opgaver med en positiv indstilling. Du skal være indstillet på, at opgaverne kan være meget forskellige og opstå løbende, og du skal derfor kunne udvise stor fleksibilitet samt være forberedt på at deltage aktivt i det sociale liv på kontoret.

Vores legal trainees koordinerer selv sine vagtplaner under behørig hensyntagen til studiet og eksaminer.

Kun ansøgere med en stærk faglig profil vil komme i betragtning til stillingen.

Samtaler afholdes løbende med tiltrædelse hurtigst muligt.

Ansøgning og relevante bilag sendes til advokatsekretær Pia Sølund på ps@agendaadvokater.dk

For yderligere oplysninger kontakt Pia Sølund på telefon: 88 44 11 37 eller på mail.