Corona-virus i kontraktuel kontekst – Kan man påberåbe sig force majeure?
Corona-virus i kontraktuel kontekst – Kan man påberåbe sig force majeure?
Situationen omkring COVID-19 (corona-virus), herunder de nyligt implementerede initiativer fra myndighedernes side til reduktion af smitterisikoen, vil få stor betydning for erhvervslivet og der har allerede været mange eksempler på virksomheder og brancher, der er eller forventer at blive så påvirket, at det vil få betydning for mulighederne for at opfylde indgåede aftaler.
Problematikkerne kan være mangeartede, men vi vil i nogle opslag forsøge at sætte fokus på nogle af udfordringerne i den nuværende situation – i første omgang hvorvidt der efter dansk ret består adgang til at påberåbe sig force majeure.
Mange vil i den kommende periode opleve, at (andres) aftalte ydelser ikke bliver leveret, herunder ikke leveret til aftalt tid, eller at (egen) opfyldelse af indgåede aftaler forekommer så byrdefuld eller uhensigtsmæssig at det bliver aktuelt at overveje om indgåede aftaler kan aflyses/hæves/udskydes mv., fx som følge af de af myndighederne vedtagne forbud eller pga. det hensigtsmæssige i at medvirke til at begrænse spredning af smitte.
I den situation vil virksomhederne blive mødt med spørgsmål om og selv skulle forholde sig til, hvem der bærer den økonomiske risiko ved aflysning/manglende levering/forsinkelse mv.
Mange detaljer kan spille ind i svaret, men generelt vil opfyldelsespligten/pligten til at erstatte tab følge nedenstående forhold:
1. Giver aftalen mulighed for at afbestille eller udskyde en ordre?
2. Giver aftalen mulighed for at aflyse eller udskyde en ordre ved force majeure (hvor det specifikt er anført eller kan fortolkes, at også epidemier er omfattet)?
3. Anerkendes force majeure efter den nationale lovgivning, som er gældende for den enkelte aftale?
Hvis svaret er nej til alle ovenstående, så er det mest sandsynlige, at den der aflyser/ikke leverer kontraktmæssig ydelse har den økonomiske risiko herfor.
For at der ud fra en generel betragtning kan være tale om force majeure er det en forudsætning, at der er tale om (a) upåregnelige forhold, (b) der ligger udenfor parternes kontrol og som derved (c) forhindrer opfyldelse af aftalen. Krig, indførselsforbud og naturkatastrofer er klassiske eksempler på force majeure. Det forhold, der gøres gældende som anledning til at påberåbe sig en force majeure-undtagelse, skal med andre ord have ført til, at aftalens rette opfyldelse er umulig. Det er derfor som udgangspunkt ikke tilstrækkeligt, at aftalens rette opfyldelse blot er blevet besværliggjort, dyrere eller uhensigtsmæssig.
I dansk ret anerkendes force majeure principielt, dvs. også selv om det ikke udgør en specifik del af parternes aftale. Dansk retspraksis er dog restriktiv i forhold til hvilke forhold der konkret kan anerkendes som force majeure-begivenheder, herunder idet der som anført skal være indtrådt umulighed i forhold til aftalens opfyldelse. I den nuværende ekstraordinære situation, må det forventes, at domstolene vil lægge vægt på udmeldinger og restriktioner fra offentlige myndigheder og internationale organisationer, f.eks. Statsministeriet, Sundhedsstyrelsen, Udenrigsministeriet, Seruminstituttet og WHO.
Hvis I har spørgsmål til dette i forhold til jeres virksomhed, er I meget velkomne til at kontakte AGENDA advokater på hovednummeret tlf. 72 30 10 23 eller direkte til advokat Claus Damsbo Pedersen på tlf. 88 44 11 32 / cdp@agendaadvokater.dk
